Praktisk information

Adresse

Rugårdsvej 719, 5462 Morud

Åbningstider

Mandag: 06.30-16.30

Tirsdag: 06.30-16.30

Onsdag: 06.30-16.30

Torsdag: 06.30-16.30

Fredag: 06.30-16.00

Lukkedage kan forekomme alt efter pasningsbehov.

Lukkedage

Skovbørnehuset Langesø følger Nordfyns Kommunes ferieplan. I ferier skal I tilmelde jer bestemte tidspunkter alt efter jeres pasningsbehov.

Vi holder altid lukket på Kristi Himmelfartsdag og dagen efter.

De sidste par år har der været lukket i uge 29 og 30 i sommerferien grundet manglende pasningsbehov.

Indmelding

Ved indmelding bedes I kontakte Skovbørnehusets ejer, Maria Lyck, på følgende e-mail: marialyckhansen@mac.com

Her bedes I oplyse:

  • Navn
  • Alder på barn
  • Hvornår I har brug for pladsen

Hvis man har søskende, der allerede går i Skovbørnehuset Langesø, så har man fortrinsret til at blive meldt ind.

Hvis man går i vores vuggestue, er man også garanteret en børnehaveplads hos os.

Priser

Børnehaven: 2692 kr.

Vuggestuen: 4097 kr.

Hvis flere af jeres børn går her, får I søskenderabat.

Prisen inkluderer morgenmad og formiddags-/eftermiddagsmad.

I vuggestuen inkluderer prisen også bleer.

Medbring selv

Medbring egen madpakke til frokost - vi sørger for morgen-, formiddags- og eftermiddagsmad.

I børnehaven skal I selv medbringe:

  • Bleer, hvis behovet er der
  • Dyne og bamse/klud/andet til at sove på madras på stuen, hvis behovet er der

I vuggestuen skal I selv medbringe:

  • Egen barnevogn

I skal sørge for at barnevognen er gjort klar om morgenen. Det er et forældreansvar at barnevognen er forsvarlig og fungerer med sele osv.

Hverdag og ugestruktur

I skovbørnehuset arbejder vi ud fra en ugestruktur, hvor der tilbydes forskellige pædagogiske aktiviteter ud fra læreplanstemaer. Vi arbejder på skift i aldersopdelte grupper og blandede aldersgrupper. En stor del af vores hverdag er vores rutiner - her er vi optagede af, at børnene er deltagende inden for nærmeste udviklingszone. Børnene hjælper til med små opgaver, f.eks. ved at være "madpakkehenter", og får på den måde mulighed for at styrke selvværdet ved at udføre en vigtig opgave.

Ugestrukturen ser ud på følgende måde:

Mandag: Tur i skoven for børnehaven - vuggestuen har kreadag

Tirsdag: Tur i skoven for vuggestuen - børnehaven har kreadag

Onsdag: Sprog og kommunikation

Torsdag: Krop, sanser og bevægelse

Fredag: Udeliv/bål

Skoven er tænkt ind i vores ugestruktur og bruges fast to gange om ugen, nemlig mandag og tirsdag. Turene i skoven er fyldt med både planlagte og spontane aktiviteter. Vi forbeholder os retten til at blive inspireret af naturen og hinanden og ændre i vores ugestruktur, hvis det giver mening for huset.

Kost

Vi tilbyder morgen-, formiddags- og eftermiddagsmad. Madpakken til frokost medbringer I selv.

Vi sørger dagligt for årstidens frugt og grønt til formiddag og hjemmebagte boller til eftermiddag.

Hvis jeres barn har nogen allergier eller specielle behov omkring kost, bedes I selv medbringe det nødvendige.

Søvn

I børnehaven sover barnet på madras inde på stuen med egen dyne.

I vuggestuen sover barnet i egen barnevogn.

Som udgangspunkt vækker vi ikke børnene.

Efter kl. 14/14.30 kan vi dog ikke garantere, at der er stille længere - her kan det komme af sig selv, at børnene vågner, hvis de stadig sover på det tidspunkt.

Fødselsdage

Jeres barn må gerne have noget med at dele ud på sin fødselsdag. I er velkomne til at deltage som forældre, men vi ser gerne, at I tager jeres barn med hjem igen efter fejringen. Ellers er I velkomne til at aflevere jeres barn, og så skal vi nok sørge for at afholde fødselsdagen.

I vuggestuen holder vi fødselsdage kl. 9 i forbindelse med frugt.

I børnehaven holder vi fødselsdage kl. 10.30 i forbindelse med frokost.

Sygt barn

Herunder finder I vores retningslinjer ved sygdom:

Opsigelse

I har 2 måneders opsigelse.

Skovbørnehuset Langesø

Kontakt os

hCaptcha